Vælg sprog:
   

 




     

 

De 8 spildtyper i Lean er grundlæggende for forståelse af Lean.

 

For at kunne arbejde med spild i dagligdagen, er det vigtigt at man kender til spildtyperne. Efterhånden kan man ikke lade være med at "se spildet"! 

Læs mere om de 8 spildtyper (Muda) i Lean Produktion

  

Beskrivelse af de 8 spildtyper i Lean Produktion

Download en præsentation af de 8 spildtyper

Spildtype: Overproduktion
Overproduktion handler om, at man producerer varer før der reelt er behov for dem. Der kan være tale om for mange emner (flere end den efterfølgende proces vil anvende), at der produceres for hurtigt (at den efterfølgende proces alligevel ikke anvender emnerne i samme takt) og at der produceres for tidligt (at varer lagerføres inden de anvendes igen). Der er en række risici ved at gennemføre overproduktion. Den største risiko er, at emnerne senere viser sig ikke at være gode. Altså at man har produceret en masse varer, som senere må kasseres.
Det handler med andre ord om, at producere i takt med den efterfølgende proces eller kundes behov.

Spildtype: Transport
Transport handler om unødvendige transporter af emner og mennesker mellem processer. Transport er i sig selv ikke værdiskabende for et produkt, samtidig med at der er fare for skader på produkter og for ulykker (kørsel med trucks). Samtidig skal der bruges dyrebare medarbejdere, som kunne producere gode emner, til at gennemføre transporterne.

Spildtype: Ventetid
Ventetid handler om, at processer eller medarbejdere venter på, at en arbejdsgang afsluttes. Ventetid er på ingen måde værdiskabende og her handler det om at udnytte specielt medarbejderne i en eventuel ventetid (uden at de bliver stressede). Ventetid på en proces er i sig selv ikke nødvendigvis spild - blot må en flaskehals aldrig vente!

 

Spildtype: Overforædling
Overforædling handler om, at man gennemfører flere processer på et produkt end kunden reelt ønsker. Det kan eksempelvis være, at man leverer en bil med CD-anlæg som standard, hvor en kunde måske kun ønsker en radio. Eller hvor man leverer en computer, der kan meget mere end en kunde har behov for, hvilket er meget udbredt i dag. Det handler med andre ord om, at man kun producerer netop det kunden ønsker (princip nr. 1 i Lean Thinking - Læs mere om Lean Thinking >).

 

Spildtype: Lager
Lagring af råvarer, produkter under produktion eller som færdigvare skaber ingen værdi og bør minimeres/elimineres. Lager indeholder samtidig fare for ukurans (eksempelvis ved ændrede kundebehov, teknologiskifte osv.) og desuden vil gennemløbstiden forlænges unødvendigt.

Spildtype: Genbearbejdning eller omkørsler
Genbearbejdning eller omkørsler handler om, at processer gentages flere gange eller at der bruges tid på at reparere et produkt inden det kan gå videre til næste proces eller til kunden. Her er igen tale om en aktivitet som ingen ønsker at betale for.

Spildtype: Bevægelser
Bevægelser som spildtype handler om, at medarbejdere eller produkter bevæger sig unødvendigt. For medarbejdere handler det om, at de flytter sig mellem processer for at hente værktøjer eller varer eksempelvis pga. uhensigtsmæssig indretning af arbejdspladsen. For produkter eller emner om, at de flyttes unødvendigt i en proces/maskine.

Spildtype: Uudnyttet intellekt (den mest anvendte 8. spildtype)
Uudnyttet intellekt handler grundlæggende om, at en organisation ikke udnytter den store viden og de mange forslag som medarbejderne har. Det handler simpelthen om, at man i stedet for at ansætte en masse chefer og ingeniører til at optimere en proces, ansætter nogen der kan omsætte medarbejdernes gode forslag til handlinger.

DKK 165,00 inkl. moms

Powerpoint fil 

Tilføj til indkøbskurv >

Se demo >

Læs mere > 

 

 

 

FlexInfoNet ApS | Adonisvej 18 | 7100 Vejle | Tlf. 5152 5811 | Email: mail@flexinfonet.com | Læs mere om FlexInfoNet >

Læs b.la. om:
FlexInfoNetDownload af Lean-værktøjerLean-tools, Lean salg, Praktiske Lean-værktøjerLean Thinking, Lean 5 Principper, Hjælp til implementering af Lean, Lean konsulenthjælpresultater med Lean ProduktionLean ProduktionLean Manufacturingde 7 spildtyper5S produktion, 5S audit produktionOEE, SMED, VærdistrømmeValue Stream Mapping, Kanban, beregning af Kanban, Kanban værktøj, Flow, Træk/tryk, Visuel kontrol, Kaizen, Løbende forbedringer, problemløsningstavle, forbedringstavleproduktkategorisering (ABC)Planlægningstavle, Lean Administrationresultater med Lean Administration5S administration, 5S audit administration, Kaizen administrationLean Økonomistyring, Lean Accounting, KPI (Key Performance Indicators), Performance ManagementLean i Logistiksystemet, Lean i Supply Chain, Supply Chain ManagementLean BlogLean kurserLean uddannelse, Lean E-learning, Lean FAQ, Lean begreber, Lean ord og udtryk, Lean alternative stavemåderFlexInfoNet in English - download Lean tools online - 5S, OEE, Kanban, Kaizen, Problem Solving, Flow, 7 Waste, FlexInfoNet in ChineseSitemap.