 |
Ved at skabe flow minimeres gennemløbstiden i produktionen.
Derved skabes grundlaget for at gennemføre produktionen til kundeordrer. Ordrene skal trække varerne igennem. |
Skab træk i værdikæden |

|
Træk handler om at producere til kundeordrer
Træk er det fjerde princip i Lean (læs mere om Lean-principperne >). Træk handler om, at basere den størst mulige del af produktionsaktiviteterne på ordrer fra kunderne (træk fra kunderne). Modsat tryk hvor produktion sker til lager baseret på prognoser.
Træk fra variantpunktet
Det optimale sted at placere skellet mellem tryk og træk er i variantpunktet for varestrømmen. Lagre placeret lige før variantpunktet skaber den korteste leveringstid fra ordre, samtidig med at risikoen minimeres. Kunderne har dog det endelige ord om placeringen af skillelinien, da deres ønskede leveringstid også har indflydelse på placeringen af træk.
Derfor vil fokus på at skabe et hurtigt og stabilt flow i produktionen øge muligheden for at have træk i produktionens processer. Overordnet skal der skabes flow i både tryk og træk, men man kan opnå ekstra gevinster ved at tilpasse anvendelsen af Lean-værktøjer til enten tryk eller træk. Eksempelvis med større serier i tryk og en mere fleksibel produktion i træk.
Alle produkterne i samme virksomhed behøver ikke have samme skillelinie mellem tryk og træk. |
|
Download hjælp til implementering af træk
På FlexInfoNet kan læse mere om - og downloade værktøjer til - følgende:
|