 |
Kanban sikrer et forbrugsstyret flow i værdikæden.
Det er vigtigt at gennemføre løbende audits af kanban-niveauet og antallet af kanban-kort. |
Kanban - forbrugsstyret lager og flow |

|
Hvad er kanban?
Hvor flow ikke kan skabes er løsningen ofte at styre via Kanban. Kanban betyder signal og er en simpel og synlig styringsform på lagre. Kanban kan bruges hvor aftrækket er forholdsvis jævnt og kan under disse omstændigheder med fordel erstatte den traditionelle planlægning i systemer.
Fordele med Kanban-lagerstyring
- Behovsstyret i stedet for MRP-styret. Hvis behovet stiger, så følger Kanban med. Hvis behovet falder bliver der ikke produceret til lager hos leverandøren.
- Lægger låg på lagerniveauet ved at der ikke genopfyldes til mere end der er Kanban-kort til.
- Øger leveringssikkerheden fordi lagerniveauet er bestemt ud fra de fysiske forhold og fordi genopfyldning sker straks efter forbrug. Samtidig hindres at lageret går fysisk i 0 samtidig med at MRP-systemet siger, at der er flere på lager.
- Meget synligt system i modsætning til MRP-planlægning. Samtidig kan synligheden bruges til at planlægge en produktion på planlægningstavler.
Læs mere om planlægningstavler > .
Lagerstyring efter behov
Den store fordel ved kanban er, at det fjerne den systemmæssige styring af et flow. I bund og grund vil flowet passe sig selv. Overordnet vil Kanban dog kræve overvågning af niveauer og vedligehold ved nye og udgående varer. Men dette behøver ikke være kompliceret.
Kanban fra hverdagen
Kanban anvendes ofte i hverdagen. Eksempelvis med mælken i køleskabet. Her skriver man ”mælk” på indkøbssedlen når der er et par liter tilbage. Altså når lagerstørrelsen godt og vel svarer til forbruget i genopfyldningstiden.
Inden vi når at handle ind er det sidste næsten drukket. Derefter fyldes niveauet op igen.
Det mælk der er tilbage ved genopfyldnings-tidspunktet er sikkerhedslageret og dækker ekstraordinære aftræk.
Læs mere om Kanban
På FlexInfoNets Lean Blog findes en række indlæg om Kanban. Bl.a. om kanban mod underleverandører og sammenhængen til ERP-systemer med MRP-planlægning.
Læs indlæg om Kanban på Lean Blog >
|
|
Avanceret eller simpel Kanban?
To forskellige Kanban-beregningsprincipper.
Simpel Kanban
Simpel baseret på fysisk optælling af Kanban i reoler. Ingen andre data medtages i auditeringen af Kanban-niveauerne.
Avanceret Kanban
Avanceret baseret på forbrugsdata fra ERP-systemet og leveringstider fra leverandører.
|